Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Børnevaccinationer
Det Danske Børnevaccinationsprogram

Børnevaccinationer
Vaccinationer er den mest effektive måde at bekæmpe infektioner. Det danske børnevaccinationsprogram er vokset frem gennem de sidste 50 år, og har medført at de sygdomme, der er med i programmet, stort set ikke længere findes i Danmark.

WHO og UNICEF har gjort meget for at indføre børnevaccinationsprogrammer i udviklingslandene med stor success. Imidlertid er der i mange lande i Asien, Afrika og Sydamerika sygdomme, som vi ikke længere er vant til at se i Danmark som fx. difteri, stivkrampe, mæslinger og polio.

Der har været en del diskussioner om vaccinationer og nogle har måske valgt ikke at lade deres børn vaccinere, eller har kun givet børnene en del af børnevacinationerne.
Hvis det er tilfældet, skal man være klar over, at en rejse til et land udenfor de industrialiserede lande, kan medføre en stor risko for at barnet smittes med fx. mæslinger, og vi anbefaler, at man diskutere eventuel vaccination med sin læge inden afrejsen.

Det danske børnevaccinationsprogram per 1 juli 2006

  • 3 måneder: DiTeKiPolHib : Difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio og meningitis (haemofilus influenza).

  • 5 måneder: DiTeKiPolHib : Difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio og meningitis (haemofilus influenza).

  • 12 måneder: DiTeKiPolHib : Difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio og meningitis (haemofilus influenza).

  • 15 måneder: MFR, mæslinger, fåresyge og røde hunde. 

  • 4 år: MFR, mæslinger, fåresyge og røde hunde. 

  • 5 år: DiTeKiPol gives som et stik.


    Sundhedsstyrelsen overvejer (efteråret 2006) at indføre vaccination af små børn mod pneumokokker (almindelig lungebetændelsebakterie).

    Myter om børnevaccinationer

    Den naturlige infektion styrker immunsystemet
    Der er intet, der tyder på, at naturlige infektioner gør, at man er mere modstandsdygtig senere i livet. Tværtimod ved man, at fx. mæslinger som regel giver et dårligt immunforsvar i måneder efter infektionen, og at alle syg-dommene i MFR vaccinationen kan give langvarige, kroniske infektioner og/eller sygdomme.

    Børnevaccinationerne har mange bivirkninger
    Alle vaccinationer kan have bivirkninger, men de er heldigvis sjældne.
    Statens Serum Institut udgav i 1996 en opgørelse over registrerede bivirkninger ved MFR vaccinationen i perioden 1987 – 1993 baseret på ca. 900.000 vaccinationer. Samtidigt udregnede man, hvad man havde set af alvorlige komplikationer, hvis disse 900.000 børn ikke var blevet vaccineret:
    1.800 børn havde fået feberkramper mod 116 af de vaccinerede.
    1.800 havde fået meningitis efter fåresyge mod 1 blandt de vaccinerede.
    600 havde fået foretaget abort pga. røde hunde under graviditeten mod 0 blandt de vaccinerede.
    180 havde fået hjernebetændelse med risiko for varige mén efter mæslinger mod 0 i den vaccinerede gruppe.
    75 havde fået varigt høretab efter fåresyge eller mæslinger mod 2 i den vaccinerede gruppe.
    45 var blevet født handicappede efter røde hunde i graviditeten mod 0 efter vaccination.
    45 børn var døde af én af de tre sygdomme mod 0 dødsfald pga. vaccinationskomplikationer.
    (Kilde: Tove Rønne, EPI-Nyt 1996, uge 1/2)

    Redigeret 14. januar 2009