Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Førstehjælp
De fleste hjem har en førstehjælpskasse til at klare småskrammer, og den bør man naturligvis tage med.


Førstehjælpskassen kan fx. indeholde
  • Jod eller lignende til at disinficere sår og hudafskrabninger med er vigtig. Sår inficeres hurtigt i et varmt og fugtigt klima.
  • Gaze-kompresser og gaze bind til større sår.
  • Elastiske bind i forskellige størrelser f.eks. til forstuvninger. Husk hagerne med elastik imellem til at afslutte forbindingen.
  • Elastiske "netforbindinger" i strømpeform til at sætte rundt om en arm eller et ben
  • Plaster både i forskellige størrelser og i rulle. Kan evt. suppleres med sk. "sommerfugle" plaster, der især er velegnet til at trække et større sår sammen, uden at man behøver at sy. Især ved udstationering med børn kan det være rart at have ved hånden.
  • Vat
  • Saks
  • Pincet til at fjerne splinter o.a.
  • Sikkerhedsnåle
  • Termometer f.eks. et digitalt termometer til at måle temperaturn i armhulen er nemt at bruge, og er især velegnet til børn. I områder med malaria tager man oftere temperatur end i Danmark, og det er vigtigt, at det ikke gøres til en ubehagelig procedure.
  • Desinficerende salver som klorhexidin eller kloramin er gode fx. til brandsår.
  • Gibsbandager. Hvis man deltager i aktiviteter, der medfører større end normal risiko for at brække arme og ben som fx. bjergbestigning/klatring og længere ture på motorcykel, kan man tage en rulle gazegibs med hjemmefra. Rullen dyppes i vand og rulles i en lang "plade fx. på bagsiden af et ben eller en arm, får lov til at størkne, hvorefter den "fikseres" til armen eller benet med elastisk bind. Rul aldrig en gibsbandage rundt om en arm eller et ben. Efter et brud hæver ekstremiteten ofte, og er der anbragt en gips rundt om, kan blodforsyningen blive afklemt!
  • Injektionssprøjter kan være relevante at medbringe i områder hvor de ikke kan købes. Ofte fås sprøjter når man har konvertibel valuta, og de fleste almindelige behandler kan gives som tabelllet og injektioner er unødvendige.

Redigeret 18. august 2007