Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Meningitis
Meningitis er akut livstruende og antibiotika behandling hurtigst muligt er absolut nødvendigt.

Smitte
Meningitis bakterien (meningokokker) overføres gennem luften (dråbesmitte).

Vaccination
Der findes forskellige typer af bakterien (A, B, C, W135). Den almindelige vaccine i Danmark dækker mod type A og C, der er de almindeligste typer i tropiske- og subtropiske områder.
Pilgrimsrejsende til Mekka (Hajj) skal have en vaccine, der desuden beskytter mod W135.
Et større udbrud af meningokokmeningitis W135 i Burkina Faso viser, at man sandsynligvis generelt bør gå over til en vaccine som indeholder W135.
Rejsende til lande med høj forekomst bør vaccineres ved rejser, der varer mere end 4 uger.
Ved epidemier vaccineres også ved kortere rejser.
Vaccinen består af sukker (polysaccarid) fra bakteriens overflade.
Vaccination med 1 injektion beskytter i 3 år.

Symptomer
Symptomerne kommer pludseligt og er høj feber, stærk hovedpine, kvalme og senere sløret bevidsthed.
Ofte ses et udslet med små prikker, som udvikler sig hurtigt.

Diagnose
Rygmarvsprøve med mikroskopi for bakterierne, dyrkning af bakterierne fra blodet.

Behandling
Antibiotika i store doser intravenøst.
Infektionen er akut livstruende og hurtig behandling er livsvigtig.

Forebyggelse
Vaccination.

Mere om Meningitis
Meningitis findes i hele verden også i Danmark, og optræder ofte i epidemier. Meningokokmeningitis er især hyppig i et bælte over Afrika.

Hajj
I forbindelse med pilgrimsrejserne til Mekka (Hajj) blev der i 2000 konstateret et udbrud af meningitis med en ny type – W135 – blandt pilgrimme.
Rejsende til Mekka under Hajj, bør derfor vaccineres med en vaccine, der indeholder W135 antigen.
Samme vaccine bør anvendes under det aktuelle udbrud af W135 i Burkina Faso.

Redigeret 17. april 2006