Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Diarré

Diarré er den hyppigste sygdom når man rejser, og kan skyldes både bakterier, virus og parasitter.

Smitte
Smitte sker gennem mad og drikke, der ikke er rent. Maden og/eller drikkevarerne kan være forurenet af kloakvand, eller håndteret af personer, der har haft mikroorganismerne på hænderne.
Visse bakterier som fx. Salmonella og Campylobacter findes naturligt hos dyr, og dyrene kan smitte hinanden i produktionsledet.
Virus er meget smitsomme og vi oplever fx. i Danmark regelmæssigt epidemier af Roskildesyge, som er en diarré udløst af virus.

Vaccination
Tyfus. Man kan vaccinere mod Salmonella typhi - Tyfus, som er den mest alvorlige af salmonella infektionerne. Salmonella typhi findes ikke i Danmark. Vaccinationen kan enten gives som en injektion, som beskytter i op til 3 år efter 1 stik, eller som kapsler.
Kapslerne beskytter 1 år hvis man ikke udsættes for Salmonella typhi, men op til 5 år hvis man udsættes for smitte under rejsen.
Vaccinen som injektion virker ca. 1 uge efter, den er givet, kapslerne ca. 2 uger efter de er taget.
Børn: Vaccinen som injektionen kan gives ned til 2 års alderen, kapslerne ned til 5 års alderen.

Turistdiarré og Kolera Koleravaccinen (Dukoral) indeholder gensplejset koleratoxin og inaktiverede kolerabakterier. Vaccinen beskytter både mod kolera og delvist også mod såkaldte toxinproducerende coli bakterier, ETEC, der er en hyppig årsag til "turistdiarré". 
Dukoral drikkes og giver 2 års beskyttelse mod kolera og 6 måneders delvis beskyttelse mod "turistdiarré". 
Der er betydelige problemer med resistens overfor ciproxin især i Sydøstasien, og her bliver vaccination derfor et godt alternativ til at medbringe antibiotika.

Spædbørnsdiarré. Rotavirus infektion er den mest udbredte årsag til alvorlig diarré hos spædbørn og småbørn. Se spædbarnsdiarré.  

Antibiotika behandling
Rejsediarré jan behandles med antibiotika. Behandling sakl helst startes indenfor 24 timer efter diarréen er begyndt. Der er udredt resistens mod Ciprofloxacin i Sydøstasien og her anvendes ofte i stedet Zitromax (azithromycin).
Et nyt middel er Rifaxiamin, som har de fordele at der endnu ikke er rapporteret resisten, og midlet ikke absorberes over mave-tarmslimhinden, og derfor har færre bivirkninger. Rifaximin er registreret til behandling af rejsediarré i Danmark i maj 2010.

Symptomer

Tynde afføringer, som regel mere end 3 gange dagligt. Samtidig høj feber kan tale for en alvorlig infektion med bakterier som fx. Salmonella, dysenteribakterie (Shigella), Campylobacter.
Hvis der er blod i afføringen kan der være tale om infektion med Amøber, Shigella eller Campylobacter.
Ved meget hyppige vandige afføringer kan der være tale om kolera.

Diagnose
Diagnosen stilles ved at dyrke bakterier fra afføringen. Parasitter påvises ved mikroskopi af en afføringsprøve, medens virusinfektioner ofte ikke diagnosticeres, da det er en specialistopgave.

Behandling
Det er vigtigt, at erstatte væsketabet ved at drikke rigeligt.
Bakterielle infektioner kan behandles med forskellige antibiotika som fx. ciproxin.
Amøber og giardia behandles med metronidazol.

Forebyggelse
Se Diarré.


Mere om diarré
Bakterier der hyppigt giver diarré: Salmonella, Shigella, Yersinia, Campylobacter, toxinproducerende E.coli.
Virus: Rotavirus (små børn), enterovirus og Calici virus (Roskildesyge).
Parasitter : Giardia, Amøber og Crytosporidia.

Redigeret 4. juni 2010