Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Mæslinger
Smitte
Mæslinger skyldes et virus, som kun smitter mennesker. Smitte sker gennem luften fra personer, som har mæslinger.

Vaccination
Vaccinationen indgår i MFR vaccinationen, som er en del af børnevaccinationsprogrammet .
Er man ikke tidligere vaccineret mod mæslinger, og skal man rejse til et område med mæslinger ude i verden, kan uvaccinerede over 12 år kan gives de 2 doser med 3 mdr.s mellemrum. Uvaccinerede under 12 år gives 1 MFR vaccination og revaccineres ved 12 års alderen.
Der er ingen specielle bivirkninger for denne aldersgruppe ligesom vaccinen kan gives uanset, om man har haft en eller flere af sygdommene.
Anbefalingerne er beskrevet af Statens Serum Institut i EPI-NYT nr. 7, 2000. (www.ssi.dk - public health - Epi-Nyt).

Symptomer
Mæslinger giver feber ofte over 40 grader, udslet, betændelse i øjenene (konjunktivitis) og hoste. Hos børn under 2 – 3 år er feberkramper hyppige. Feberen varer ca. 1 uge.
Omkring 1% af børnene får komplikationer i form af mellemørebetændelse og lungebe-tændelse. Ca. 1 per 1.000 får hjernebetændelse og af disse dør ca. 15% og resten får of-te komplikationer som døvhed, epilepsi og psykisk og/eller motorisk hæmmet udvikling.

Diagnose
Diagnosen stilles nemt når barnet har udviklet det karakteristiske udslet, og kan også stil-les ved fund af antistoffer i en blodprøve.

Behandling
Der er ingen behandling mod virus.

Forebyggelse
Mæslinger forebygges ved vaccination.


Redigeret 26. maj 2006