Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Gul feber
Gul feber skyldes et virus, der findes i tropisk Afrika og Sydamerika (se kortet herunder).

Smitte
Sygdommen overføres med myg der stikker om dagen.
Risiko for smitte er lille, men sygdommen er alvorlig.

Vaccinationsbevis
Gul feber er som den eneste sygdom omfattet af internationale regler.
Landene, der er markeret på kortet herunder, har ret til at kræve et gyldigt vaccinationsbevis ved indrejsen.
Et gyldigt vaccinationsbevis er et stempel fra et godkendt gult feber vaccinationssted i det gule, internationale vaccinations kort fra et af WHO.
Lande, hvor der ikke findes gul feber, men hvor der findes myg, der kan overføre gul feber, kræver dokumentation for vaccination fra rejsende, der kommer fra lande med gul feber.
WHO anbefaler alle rejsende til lande, der ligger i områder, hvor gul feber findes, at være vaccinerede.

Vaccination
  • Rejsende til områder hvor der forekommer gul feber skal vaccineres.
     
  • Vaccinen er en levende, svækket, gul feber virus
     
  • Vaccinationen beskytter 10 dage efter at der er givet 1 injektion.
     
  • Indrejselandet har ret til at kræve en gyldig vaccination, og vaccinen skal derfor være givet senest 10 dage inden indrejsen.
     
  • Vaccination beskytter i 10 år.
     
  • Rejsende med nedsat immunforsvar bør ikke vaccineres med levende vacciner bl.a. gul feber.
     
  • Der er muligvis en øget risiko for komplikationer fra vaccinen hos personer over 70 år.
     
  • Gravide og børn under 1 år bør ikke vaccineres.
     
  • Vaccinen indeholder æg, og personer med tidligere, alvorlig overfølsomhed mod æg kan ikke vaccineres.

    Symptomer
    Sygdommen er en leverbetændelse med feber, gulsot og blødninger.

    Diagnose
    Blodprøve til påvisning af antistoffer mod virus.

    Behandling
    Der findes ingen behandling mod virus.

    Forebyggelse
    Vaccination er det vigtigste.


    Mere om gul feber
    Der findes ingen behandling og dødeligheden varierer mellem 5% og 40%.

    Gul feber optræder ofte i epidemier i de områder, der er vist på kortet.

    Skal man lade sig vaccinere, hvis landet ikke kræver det?

    For eksempel kræver Gambia ikke gul feber vaccination ved indrejse fra Danmark, men da Gambia ligger i det område, hvor gul feber forekommer, anbefales det, at alle rejsende til Gambia er vaccinerede mod gul feber.

    En turist fra Belgien døde af gul feber i november 2001 efter en rejse til Gambia uden at være vaccineret.

    Redigeret 4. juni 2010