Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Følger af bioterror med kopper
22. december 2002
Det ansete tidsskrift New England Journal of Medicine har elektronisk publiceret et arbejde som bringes i tidsskriftet d. 30 januar 2003, om følgerne af et angreb med koppevirus under forskellige koppevaccinations scenarier.
Man opererer med forskellige modeller for en udbrudssituation forårsaget af et bevidst forsøg på at sprede koppevirus.
Under modellens forudsætninger reduceres antallet af dødsfald med ca. 20 % ved forudgående vaccination af personale i sundhedssektoren, medens man kun undgår få dødsfald ved at starte vaccination af befolkningen, når udbruddet foreligger.
I modellen har man forudsat ca. 2 dødsfald per million vaccinerede som bivirkning til vaccination.
Modellen viser stor spredning i antallet af dødsfald fra kopper, typisk fra et par tusinde til over 50.000, hvilket viser, at det er meget usikkert hvad der i virkeligheden vil ske.
Artiklen konkluderer, at risiko for et angreb i et begrænset område som fx en bygning skal være over 22 % og risiko for et angreb fx. i en lufthavn skal være over 0,2 % for at vaccination af sundhedspersonale gør mere gavn end skade.

Kilde: New England Journal of Medicine