Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Øget behov for overvågning af Influenza
16. februar 2003
Et møde i WHO om sammensætningen af næste års influenza vaccine til den nordlige halvkugle, diskuterede også behovet for øget overvågning ikke mindst i udviklingslandene.
I juli 2002 var der en stor epidemi på Madagaskar med over 800 dødsfald, og i øjeblikket er der et stort udbrud i den Demokratiske Republik Congo, DRC, med indtil videre flere end 2000 rapporterede dødsfald.
Influenza har hidtil ikke været anset for et problem i udviklingslandene, men fejlernæring og andre sygdomme som fx. HIV, gør, at dødeligheden af influenza er større end i den industrialiserede del af verden.

Samtidigt blev sammensætningen af vaccinen for vintersæsonen 2003 – 04 offentliggjort:
- A/New Caledonia/20/99(H1N1)-lignende virus
- B/Hong Kong/330/2001-lignende virus
- A(H3N2) hvor beslutningen tages når analysen af det aktuelle udbrud i DRC er færdig.

Kilde: W.H.O.

Kommentar
Rejsende til DRC bør vaccineres mod influenza hvis de tilhører de risikogrupper, som vaccineres hver vinter i Danmark eller ønsker at redcere risiko for smitte.