Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
SARS - Flere lande indfører karantæneregler
6. april 2003
3 april
Kina giver tilladelse til at et WHO team besøger Guangdong provinsen for en vurdering af situationen. W.H.O.

Thailand indfører karantæneregler efter hvilke rejsende fra Kina, Hong Kong, Taiwan, Singapore og Vietnam vil blive interviewet og undersøgt ved landing bl.a. med måling af temperatur. Rejsende med SARS vil blive returneret til det land de kom fra, og passagerer med mistænkt SARS vil blive interneret i karantæne i 14 dage med mulighed for at alle ombord på et fly, men en mistænkt SARS patient, vil blive sat i karantæne i 14 dage.
Ministry of Public Health, Thailand

Reglerne har medført kaos i Bangkok lufthavn Ministry of Public Health, Thailand

4 april
SARS omfattes af karantæne bestemmelserne i USA, og sidestilles dermed med sygdomme som kopper og Ebola og giver dermed myndighederne mulighed for at isolere mistænkt smittede i karantære.
U. S. Depart-ment of Health and Human Services

5 april
Det første dødsfald fra SARS er registret i Malaysia. Patienten er smittet i Kina, og der er endnu ikke fundet sekundære tilfælde, men kontakter til patienten er under observation. Straits Times

6 april
British Airways og Quantas stopper flyvninger til Hong Kong. South China Morning Post

Kommentar
Udviklingen i de seneste dage giver anledning til begrænset optimisme. Først og fremmest ser det ud til, at Kina endelig er begyndt at samarbejde med den globale overvågning, så man kan begynde at stole på, at nye tilfælde rapporteres.

Der er kun rapporteret 1 nyt tilfælde fra Hanoi, Vietnam, i de seneste 10 dage og hvis det er rigtigt, er det lykkedes Vietnam at stoppe smittespredningen.

Det er stadigvæk vores vurdering, at unødvendige rejser til Guangdong provinsen i Kina og Hong Kong bør undgås, men at smitterisiko for rejsende stadigvæk vurderes som begrænset.

Bekymringen for rejsende er derimod de karantænebestemmelser, som flere lande har indført, som fx Thailand og Singapore.
Rejsende med feber eller bare passagerer på et fly med én rejsende med feber, som bliver vurderet kan have SARS, risikerer at blive interneret i karantæne i 14 dage.
Da symptomerne er helt uspecifikke, og diagnostiske tests kun lige netop er begyndt at blive taget i brug, er grundlaget spinkelt for at blive omfattet af karantænebestemmelserne.

Rundrejser i Asien, specielt rejser fra Kina, Taiwan, Vietnam og Hong Kong til Thailand og Singapore bør derfor planlægges således at man ikke flyver direkte fra Kina, Taiwan, Vietnam og Hong Kong til Singapore eller Thailand.