Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
SARS spreder sig forsat i Hong Kong
13. april 2003
SARS spreder sig forsat i Hong Kong
Der er endnu ikke tegn til, at spredningen af SARS er ved at aftage i Hong Kong med 110 nye tilfælde de seneste to døgn.
Myndighederne har lukket alle skoler frem til d. 21 april. Sundhedsvæsnet er under et stort pres, dels fordi der er mange indlagte patienter i iso-lation og dels fordi personale er sygemeldt med SARS og personale udsat for smitte er i karantæne og derfor ikke kan arbejde.
Personer med SARS patienter i husstanden er pålagt 10 dages karantæne i hjemmet eller lejre indraget til formålet. I den tid må man ikke modtage besøgende eller forlade hjemmet eller området.

Situationen i Beijing uklar
Der er uklart om antallet rapporterede tilfælde fra Beijing er korrekt, og Sverige anbefaler fra d 11. april mod at rejse til Peking (Smittskyddsinstitutet), hvilket er en skærpelse i forhold til W.H.O.s retningslinier.

Nyt tilfælde i England
En rejsende fra Hong Kong har tilsyneladende smittet den 6 patient i England under et par timers møde på et hotel nær Heathrow. ProMED

C.D.C. har vurderet muligheden for at SARS kan smitte gennem blodtransfusion, men ikke fundet holdepunkt for, at det er en aktuel risiko. C.D.C.

SARS smitter ikke gennem levende dyr der eksporteres fra et land til et andet og heller ikke smitte gennem produkter, der eksporteres, vurderer W.H.O.

Seneste antal smittede per land fra W.H.O.


Kommentar
Erfaringen fra udviklingen af epidemien op til nu viser, at tidlig isolering af patienter og kontakter kan begrænse smittespredningen. Hong Kong oplevede epidemien først og virus spredte sig inden man indførte strikte karantæneregler for patienter og deres kontakter.
Karantæneregler er derfor kommet for at blive, men kan aldrig helt forhindre smittespredning, kun nedsætte risikoen.
Den sidst rapporterede patient fra England viser, at selvom SARS virus normalt ikke er særlig smitsom, så kan smitte ske ved kortvarig kontakt.