Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Kina afslører mange flere tilfælde af SARS
20. april 2003
Som direkte følge af en stor underrapportering af antallet af tilfælde af SARS, især i Beijing, fratrådte Kina's sundhedsminister Zhang Wenkang, og Beijing's borgmester Meng Xuenong i dag fra deres poster.
Sundhedsministeriet oplyser samtidigt, at man har 1.807 tilfælde af sygdommen med 79 dødsfald.
Antallet af smittede i Beijing alene er samtidigt angivet til 346 (mod tidligere 44) med yderligere 402 personer under mistanke. 18 er døde af infektionen i Beijing.
Regeringen har inddraget al ferie omkring 1 maj, for at forhindre at folk rejser internt i Kina. Ferien omkring 1 maj er traditionelt et tidspunkt hvor man rejser hjem til familien, og man frygter at infektionen kan spredes i forbindelse med ferierejser internt i Kina.

Kilde: B.B.C.

Kommentar
Meddelelsen kommer ikke som nogen overraskelse, og det er godt at Kina endelig begynder at rapportere virkeligheden.
Ændringen af tallene fra Beijing og Kina ændrer ikke ved tidligere anbefalinger til rejsende.