Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
SARS situationen i Kina og Taiwan fortsat uklar
4. maj 2003
Kina rapporterede 181 nye tilfælde den 3. maj heraf 114 fra Beijing. Der er desuden rapporteret tilfælde fra Shanxi (18), Tianjin (18), Indre Mongoli (10), Hebei (9), Guangdong (11) og Ningxia (1) provinserne. Cirka 20 % af de nye tilfælde i Beijing er hos sygeplejepersonale. Samtidigt har myndighederne anbragt 13,688 personer i karantæne og 27 byg-ninger heraf 5 på universitetet, er pålagt karantæne, dvs. at man ikke må forlade eller besøge bygningen.

Taiwan
SARS har tilsyneladende spredt sig på Taiwan, og antallet af registrerede tilfælde er tredoblet i løbet af de sidste 10 dage. Myndighederne er ved at gennemgå beredskabet og kararæneforanstaltningerne med WHO. Taiwan indførte den 28. april en obligatorisk 14 dages karantæne for ALLE rejsende fra Kina, Hong Kong, Singapore, Macau og Toronto, Canada. Kilde: Taiwan Government om karantæne ved indrejse

Risiko for alvorlig forløb af SARS
Forskere i Hong Kong har fundet at patienter med SARS, der samtidigt er kroniske bærere af hepatitis B virus, har en øget risiko for at dø af infektionen. Kroniske bærerskab af hepatitis B er hyppig i Sydøstasien og ses hos mellem 5 % og 30 % af befolkningen.

Kilde: W.H.O. SARS update 3 May

Kommentar
Situationen I Hong Kong fortsætter med at forbedres med omkring kun 10 nye patienter per dag de sidste 3 dage. Det samme gælder Singapore og der er ikke rapporteret nye tilfælde i Vietnam i de sidste 3 uger.

Situationen i Kina er fortsat uafklaret med stor usikkerhed om rapporteringen fra provinserne og der er ikke tegn til, at antallet af nye daglige tilfælde i Beijing er på vej nedad.

Situationen i Taiwan er også uklar, men man må formode, at de fleste nye tilfælde er smittet inden regeringens drastiske karantæneregler trådte i kraft. Det kan dog først vurderes når man følger antallet af nye daglige tilfælde over den næste uge.

Fundet af hepatitis B som komplicerende faktor for et alvorligt, kompliceret forløb af SARS kan forklare en del af forskellen af dødelighed i forskellige lande.

Hepatitis B som komplicerende faktor til SARS understreger vigtigheden af, at rejsende til lande med aktuelt SARS udbrud – aktuelt Kina og Taiwan - bør være vaccinerede mod hepatitis B, også ved rejser af kortere varighed.