Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
SARS spreder sig stadigvæk i Kina, men langtsommere
18. maj 2003
W.H.O. inkluderede 17 maj Hebei provinsen mellem Beijing og Shanxi provinsen i de områder i Kina, hvor der er risko for smitte med SARS virus. Der er i alt registreret 202 tilfælde med 10 dødsfald i Hebei.
I forvejen omfatter advarslen mod ikke nødvendige rejser Beijing, Guangdong, Indre Mon-goli, Shanxi, og Tianjin.
Tallene for hver enkelt provins i Kina

W.H.O.'s anbefalinger til rejsende 17. maj

W.H.O. har den 15. maj udstedt retningslinier for hvordan SARS smitte begrænses ved større møder, sportsstævner etc. W.H.O. guidelines for gatherings

F.A.O. (Food and Agriculture Organization, FN) har diskuteret om SARS Corona virus kan komme fra husdyr, men mener ikke muligheden er stor. F.A.O.

Kommentar
Selvom endnu en provins I Kina er blevet omfattet af advarslen mod unødvendige rejser, er antallet af nye tilfælde i Kina faldende. I dagene omkring d. 1 maj blev der rapporteret omkring 250 nye tilfælde per dag mens gennemsnittet per dag i den sidste uge har været om-kring 75 tilfælde per dag.
Med forbehold for mangler i rapporteringen, hvilket er mindre sandsynlig i dag end for en måned siden, ser det derfor ud til, at Kina langsomt er ved at få kontrol over epidemien.

Samtidigt er der stort set ingen nye tilfælde i Singapore og kun omkring 5 nye tilfælde per dag i Hong Kong, hvilket viser, at udbruddet med stor sandsynlighed er under kontrol her.

I Taipei derimod er der antallet af nye tilfælde per dag i den seneste uge omkring 15, hvilket er det største siden epidemien begyndte.

Bortset fra Kina og Taiwan er risiko for smitte i øvrige lande i Sydøstasien minimal, og der er i øjeblikket ingen grund til at ændre rejseplaner eller udskyde rejser til andre lande.