Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Tredje mulige SARS tilfælde, Kina
12. januar 2004
Der er rapporteret endnu et mistænkt tilfælde af SARS i Guangdong provinsen. Det tredje tilfælde, en 35-årig mand, skal være fra Shenzhen på grænsen mellem Kina og Hong Kong.
De sidste to tilfælde er endnu ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Kilde: Hong Kong Department of Health og ProMED

Kommentar
De sidste 2 patienter er endnu ikke bekræftet og den første patient, som blev syg den 20. december er udskrevet rask. Infektion med SARS ligner i begyndelsen andre luftvejsinfektioner, som forekommer hyppigt om vinteren. Vi skal derfor med stor sandsynlighed opleve flere rapporter om mulige tilfælde, hvor kun en grundig laboratorieanalyse kan be- eller afkræfte diagnosen.
De enkelte SARS tilfælde får indtil videre ingen indflydelse på anbefalinger til rejsende, men man vil opleve en intensiveret overvågning ved indrejse til Kina og fra Kina til Hong Kong og andre lande i sydøst Asien.