Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Kommer fugleinfluenzaen fra kinesiske vacciner til fjerkræ?
16. februar 2004
Analyser af DNA fra H5N1 fugleinfluenzavirus viser, at virus er stort set identisk med virus der nyligt er isoleret fra gæs og ænder i Kina. Det beviser ikke nødvendigvis at virus kommer fra Kina, men analyserne viser, at virus identisk med det aktuelle virus, har cirkuleret i Kina i de seneste par år.
Analyserne viser også at virus af en ukendt årsag har muteret kraftigt idenfor de senere år, "under et usædvanligt selektionstryk" som et udtrykkes. Denne usædvaligt høje mutationsrate kan skyldes vaccination af fjerkræ.

Hvis man sammenligner generne fra virus fra patienterne i Vietnam med sekevenser fra tidligere, finder man 96% overenstemmelse med isolater fra Kina bl.a. i kød smuglet fra Kina til Taiwan og konfiskeret i Taiwan i 2003.
Sekvenserne er også 98% idendiske med H5N1 virus fundet hos gæs og ænder improteret fra Kina til Hong Kong i 2000.

Den øgede forekomst af mutationer hos virus falder sammen med den perioder, hvor bønderne har anvendt vaccinen i fjerkræ.

Videnskabsfolk advarede i 2003 mod brug af denne slags vacciner med begrundelsen, at de ville "udgøre en alvorlig risko for at udløse en epidemi hos mennesker (Virology 2003 vol 314, p580). Sådanne vacciner skrev man, kan maskere infektionen hos fjerkræ, men kan ikke stoppe fuglene fra at udskille virus i afføringen. Vaccinationer medfører derfor, at flere fugle udskiller virus og øger muligheden for at virus muterer.

Se hele artiklen på: NewScientist.Com, 11 Feb 2004