Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Tsunami katastrofen i Sydøstasien
30. december 2004
Der er endnu ikke rapporteret om sygdomsudbrud i katastrofeområderne.
Den primæsre risiko er udbrud af sygdomme som overføres gennem drikkevand forurenet med kloakvand og overfladevand, dvs udbrud af hepatitis A, tyfus, kolera og andre bakterier.
Udbrud af disse infektioner vil ses i de områder, hvor drikkevandsforsyningen er beskadiget, og forventes ikke at sprede sig udenfor disse områder.
Personel som udfører hjælpearbejde kan beskyttes mod hepatitis A, tyfus og kolera gennem vaccination.

Thailand har i det sidste år været ramt af et udbrud af fugleinfluenza, som i begrænset omfang har smittet til mennesker. Nødhjælpsarbejdet med mange personer fra mange lande samlet på et begrænset geografisk område hvor infrastrukturen er brudt sammen giver en unik mulighed for hurtig spredning til andre lande af infektioner som fx. influenza, og skærpet overvågning af hjemvendte nødhjælpsarbejdere og evakuerede turister med luftvejssymptomer og feber vil være relevant.
Se for eksempel: ProMED 30. december.

Rejser ind i de områder, der er ramt af katastrofen bør naturligvis aflyses, og frarådes på det kraftigste.