Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Fugleinfluenza spreder sig i Tyrkiet
9. januar 2006
Fire personer, 3 børn og en voksen, er fundet smittet med H5N1 fugleinfluenza i Ankara, og der er fundet H5N1 hos fjerkræ i Istanbul.

Kilder: ProMED.

Kommentar
Der er stor usikkerhed omkring udbredelsen af H5N1 I Tyrkiet. Ovenstående rapport, i den tyrkiske on-line avis Zaman, antyder, at H5N1 findes i elleve provinser i Tyrkiet, sandsynligvis flere, hvilket forklarer, at så mange som syv mennesker er smittede.
I de oplysninger, der er tilgængelige i dag, er der intet der taler for, at der er større risiko for menneske til menneske smitte end tidligere. Imidlertid taler en rapport fra FAO i Rom om, at virus isoleret fra Tyrkiet, er genetisk lidt anderledes end H5N1 isoleret fra landene i Asien, og indtil man ved mere om denne forskel, er det ikke muligt at vurdere om der er en større risiko for smitte til mennesker end tidligere.

Tyrkiet har op mod 60 millioner indbyggere, så risiko for smitte er fortsat meget, meget lille og begrænset til personer, der har meget tæt daglig kontakt med fjerkræ.

Indtil videre bør tilfældene af H5N1 i Tyrkiet ikke få indflydelse på planlagte rejser til Tyrkiet, men rejsende bør undgå tæt kontakt til fjerkræ. Det er ingen risko ved at spise fjerkræ, så længe dette er gennemstegt eller kogt.