Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Udbrud af H5N1 i familie i Indonesien
25. maj 2006
For første gang ser det ud til at H5N1 fugleinfluenza virus har spredt sig fra mere end én person til en anden og videre såkaldt "anden generations smitte".
Syv personer fra samme familie er blevet smittede hvoraf seks døde. Den første patient i familien var en 36 årig kvinde. Det er bekymrende, at der ikke er fjerkræ i den landsby, patienterne boede i, hvilket ikke udelukker at den første patient blev smittet fra fjerkræ udenfor landsbyen.
Foreløbige analyser af virus fra de forskellige patienter viser, at virus er ens og dermed kommer fra samme smittekilde. Samtlige virus isolater er følsomme for Tamiflu.

Kilder:W.H.O. og CIDRAP

Kommentar
Hvis H5N1 fugleinfluenza har spredt sig fra et smittet menneske til seks andre uden først at have været gennem fjerkræ eller vilde fugle, er det føste gang at der er så mange mennesker smittet fra samme person, og første gang at der er smitte til mennesker fra en andet menneske der ikke var den først smittede, såkaldt anden generations smitte.
De foreløbige undersøgelser af virus har ikke vist nogle nye mutationer, der antyder en øget smitsomhed overfor mennesker, men tilfældene viser at virus måske har større smittepotentiale end tidligere antaget.
Der er ingen restriktioner vedrørende rejse til Indonesien.