Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Influenza A/H1N1: 29 april
29 april 2009
W.H.O. 
Situationen forsætter med at udvikles i hastigt tempo. Den 29 april kl. 19 har 9 lande officielt erklæret, at der er patienter med influenza A/H1N1 i landet. USA har rapporteret 91 tilfælde med et dødsfald. Mexico har rapporteret 26 laboratorie bekræftede tilfælde med 7 dødsfald. Følgende lande har rapporteret laboratorie bekræftede tilfælde : Canada (13), England (5), Israel (2), New Zealand (3), Tyskland (3), Spanien (4) og Østrig (1).
WHO foreslår ingen rejserestriktioner til ramte lande eller lukning af grænser. Man anbefaler at rejsende med symptomer på influenza ikke rejser og søger lægehjælp. 
Kilde:  W.H.O. og  All W.H.O.updates

U.S.A. 
De amerikanske myndigheder ( CDC) rapporterer i dag nye tilfælde, indlæggelser og det første dødsfald. Man kan ikke udelukke, at infektionen er begyndt at give anledning til mere alvorlige forløb. Ingen har immunitet mod det nye virus, og det fortsætter med at sprede sig og flere tilfælde, indlæggelser og dødsfald forventes I de nærmeste dage.
Influenza A/H1N1 virus kan behandles med lægemidlerne Tamiflu og Relenza, som er receptpligtige. 
Situationen udvikler sig hurtigt, og CDC vil løbende komme med ny information på sin hjemmeside. Kilde:  CDC

Hvor kommer A/H1N1 influenza fra? 
Der er en løbende diskussion om hvordan det nye virus er opstået. En ny teori er, at virus kommer fra H1N1 som har cirkuleret i Nordamerika siden 1998. 
Kilde: ProMED 

Kommentar A/H1N1 influenza

De fleste lande anbefaler at man kun rejser til Mexico hvis det er absolut nødvendigt, men WHO anbefaler ingen rejserestriktioner. 
Besøgende til områder med udbrud bør tilbydes Tamiflu eller Relenza til selvbehandling hvis man skulle blive syg. Almindelige ansigtsmasker yder ingen beskyttelse mod smitte. 

Der er stor usikkerhed om det virkelige antal smittede og døde I Mexico. Myndighederne har reduceret antallet af døde med påvist A/H1N1 fra 20 til 7 siden i går, hvilket viser, at man reelt ikke ved hvad der foregår. Udfra de rapporterede tilfælde ser det ud til, at epidemien i Mexico er i aftagende, hvilket udviklingen de følgende dage vil vise. 

Situationen I USA er bekymrende med en tiltagende lokal smittespredning og tilsyneladende en udvikling mod et mere alvorligt forløb.